Virksomhed
Hvem er vi
Holm & Bertram er en dansk rådgivende og projekterende
ingeniørvirksomhed, etableret i 1986.
Holm & Bertram har specialiseret sig i rådgivning indenfor
området data- og telekommunikation og udfører
leverandør uafhængig konsulentbistand indenfor
områderne:
* Uddannelse
* Rådgivning
* Information
Alle ydelser har en praktisk, anvendelsesmæssig baggrund.
Hvem henvender vi os til
Holm & Bertram henvender sig til det hastigt voksende marked,
hvor viden om effektiv og optimal kommunikation er en afgørende
konkurrenceparameter. Målgruppen spænder fra helt
små virksomheder med ganske få kommunikationslinier
til de største datacentre.
Virksomhederne er alle nået til den konklusion, at den
hurtige udvikling indenfor datakommunikation ikke alene nødvendiggør
investering i avanceret teknisk udstyr, men også i ekspertise,
der sikrer optimal teknisk og økonomisk udnyttelse
af investeringen.
Hvad kan vi
Alle vore konsulenter har mange års praktisk erfaring
indenfor datakommunikationsområdet.
Holm & Bertram tilbyder at videregive en ekspertise, der bygger
på årelang erfaring, dels indhøstet fra
tidligere ansættelse i teleselskaber og førende
private virksomheder, dels fra projekter udført for
banker, forsikringsselskaber, kreditinstitutioner, produktionsvirksomheder,
leverandører af datakommunikationsudstyr, luftfartsselskaber,
offentlige institutioner og teleselskaber.Den brede erfaring,
der omfatter funktioner som: Indkøb, test, typegodkendelse,
installation, fejlretning, salg, produktudvikling, undervisning,
projektledelse, personaleledelse m.v., giver os idag en enestående
baggrund for samarbejde med den del af dansk erhvervsliv,
hvor datatransmission er et vitalt fundament.
Vor kundeliste tæller idag mere end 500 virksomheder.
Produktområder
Uddannelse
Åbne modulære datakommunikationskurser afholdes
løbende for forskellige personalekategorier.
Orienteringskurser for administrativt personale og beslutningstagere.
Teknikerkurser for teknisk personale dækkende områderne,
konfigurering, installation og fejlretning af netværksløsninger
og udstyr.
Konsulentkurser for rådgivere, indkøbere og sælgere
af datakommunikationsløsninger.
Kursusmodulerne afvikles som workshops i vort uddannelseslaboratorium,
hvor det nyeste udstyr anvendes og afprøves. Lukkede
bruger- eller leverandørrelaterede kurser afholdes
efter aftale. Specialkurser afholdes for leverandører
og teleselskaber.
Vejledning tilbydes i forbindelse med uddannelsesplanlægning.
Rådgivning
Holm & Bertram's rådgivning er modulopbygget og spænder
fra ide til virkelighed indenfor kommunikationsområdet
i bredeste forstand.
Med basis i et solidt produkt- og markedskendskab udføres
uvildig rådgivning, således at udstyr, leverandører
og løsninger kan vurderes ud fra kriterier som funktionalitet,
økonomi, sikkerhed, fleksibilitet, standardisering
og fremtidssikring, hvorved investeringerne sikres og fejlinvesteringer
undgås.
Bistand ydes også i forbindelse med kravspecifikationer,
udbuds- og tilbudsforretninger, licitationer i lighed med
at Holm & Bertram gerne påtager sig det totale projektlederansvar.
Vi råder over speciel ekspertise på krypteringsområdet.
Information
Holm & Bertram har gennem en årrække opbygget
landets måske største centrale videnformidlings
ekspertise indenfor kommunikationsområdet.
Konkret har det udmøntet sig i en serie af informationstilbud
der er gjort offentlig tilgængelige.
Holm og Bertram tilbyder således; Teletakster i Danmark,
ONLINE teleinformation, Produktbibliotek, Leverandør-database
samt en række aktiviteter, der har til formål
at bibringe kunder den største mulige viden om kommunikation
med et minimum af egen indsats.
| Mission |
|
| * |
Vore kunder er brugere af professionel service
indenfor områderne rådgivning, uddannelse
og videnformidling. |
| * |
Vi er en videnbaseret service leverandør
indenfor områderne tele- og datakommunikation, der
arbejder nationalt og internationalt. |
| * |
Vores berettigelse er at vore kunder opnår
de forventede resultater. |
| |
|
| Vision |
| * |
Vore kunderelationer vil vi udvikle til
partnerskaber. |
| * |
Via partnerskaber og relationer vil vi
udvikle, udbygge og fastholde viden som medfører,
at vi bliver valgt som den foretrukne eller naturlige
samarbejdspartner. |
| * |
Vi vil udvikle produkter der giver vore
partnere en oplevelse af, at deres forventede mål
og resultater nås samtidig med at de bibringes en
viden og værditilvækst. |
| |
|
| Værdier |
| * |
Ansvarlighed |
| * |
Udholdenhed |
| * |
Hjælpsomhed |
| * |
Troværdighed |
| * |
Uvildighed |
| * |
Uafhængighed |
|