ACL Check
Anvendelse
Hvad er ACL Check
ACL Check er kontrol af access lister, Access List's i Cisco
routere. ACL Check er en ydelse som hjælper virksomheden
med at have et kendt og verificeret kendskab til definitionerne
på access listerne og dermed en væsentlig del
af sikkerhedsniveau i IT-netværket.
ACL Check hjælper virksomheden med at forankre viden
og samtidigt give en værditilvækst.
ACL Check kan enten udføres på èn, flere
eller alle Cisco routere og medfører ingen afbrydelser
af driften.
ACL Check udgør et afsluttet, selvstændigt hele
og kræver ingen efterfølgende handling eller
indsats fra virksomheden.
ACL Check virker som en teknologisk sparring i forhold til
de ønskede drifts- og servicemål for IT-netværket.
Hvis IT-netværket er underlagt former for certificeringer
af sikkerheds- eller performancemæssig art, kan ACL
Check anvendes som deldokumentation for de faktiske forhold.
Hvem har brug for ACL Check
Virksomheder som ønsker at fastholde egne medarbejdere
i de primære daglige driftsopgaver samtidig med at en
teknologisk og sikkerhedsmæssig sparring gennemføres
Virksomheder som ønsker at gøre brug af erfaringer
fra lignende arbejder
Virksomheder som ønsker struktureret videnoverføring
i forbindelse med videnafdækning af filteropsætningsmæssige
forhold
Virksomheder som ønsker et professionelt og højt
niveau af kontrol i den bestående IT-infrastruktur
Hvorfor anvende ACL Check
Gør brug af erfarne konsulenters erfaringer og viden
til at lukke sikkerhedsmæssige huller og sikre dokumentations-
grundlaget.
ACL Check er opbygget af en række delelementer, som
tilsammen medfører en kvalitetssikret og professionel
dokumentation (der skrives udførlige remarks i selve
IOS opstarten, så man kan se hvad den enkelte ACL kommando
gør godt for).
ACL Check inkluderer afvikling og logning af et valideringsscript
til efterprøvning af, om de indtastede ACL kommandoer
rent faktisk er effektive. Loggen kan anvendes af virksomheden
ved efterfølgende valideringer.
ACL Check afdækker om det reelle sikkerhedsniveau lever
op til virksomhedens politik på området.
ACL Check sikrer en optimeret filteropsætning og ACL
definitioner der gør veligeholdelse så enkel
som mulig.
Dokumentation afleveres som PDF dokument med maskinlæsbare
bilag som er vedhæftet Notepad TXT filer, og kan indgå
direkte i den samlede dokumentation af IT-netværket.
Indhold
ACL Check, omfatter access lister i alle de sammenhænge
der forekommer, og indeholder følgende delelementer:
1) Opstart i form af en samtale mellem konsulent og virksomhedens
kontaktperson
2) Opklaring og verifikation af IP adresseplanen
3) Etablering af sikker routeradgang
4) Analyse og vurdering af eksisterende ACL
5) Design af nye ACL og valideringsscript for nye ACL
6) Indlægning af nye ACL og afvikling af valideringsscript
7) Udarbejdelse af dokumentation
8) Aflevering og gennemgang af dokumentation
Pkt. 1) - 3) samt 8) udføres på virksomhedens
adresse. Øvrige pkt. udføres fra H&B's adresse
via den etablerede sikre internetforbindelse.
Vilkår
ACL Check på en udstyrsenhed tilbydes til fast pris.
ACL Check på flere udstyrsenheder tilbydes:
Til fast pris.
Til afregning efter timeforbrug.
I abonnementsform med periodiske check.
Hvis opklaring og verifikation af IP adresseplanen, ikke kan
gennemføres på maks. 2½ time, beregnes
tidsforbrug herudover.
Der faktureres altid forud i forbindelse med opstart.
07/09
|