NetværksOmlægning

Anvendelse

Hvad er NetværksOmlægning
NetværksOmlægning er et redskab, som hjælper virksomheden med at gennemføre omlægning af IT-netværket.
NetværksOmlægningen hjælper virksomheden med at forankre viden og giver samtidigt en værditilvækst.
Virksomhedens medarbejdere kan fastholdes i det arbejde de er gode til, at opretholde den daglige drift. Alligevel kan der igangsættes resourcekrævende teknologiske opdateringer i IT-infrastrukturen med øgning af konkurrencevnen til følge.
Virksomhedens ledelse og Netværksadministrator inddrages i arbejdet og får derved et godt udgangspunkt for at udføre de efterfølgede driftsopgaver.
Arbejdet bliver løbende dokumenteret og kvalitetssikret, hvilket giver den største garanti for kontinuetet.

Hvem har brug for NetværksOmlægning
Virksomheder som ønsker at fastholde egne medarbejdere i de daglige driftsopgaver samtidig med at teknologiske ændringer gennemføres
Virksomheder som ønsker at gøre brug af erfaringer fra lignende projekter for derigennem at sikre målopfyldelse
Virksomheder som ønsker struktureret videnoverføring i forbindelse med etablering af ny teknologi
Virksomheder som ønsker styring og kontrol ved indførelse eller ændringer i den bestående IT-infrastruktur
Virksomheden ønsker at foretage systemintegration af nye teknologier

Hvorfor anvende NetværksOmlægning
Gør brug af erfarne konsulenters erfaringer og viden til at sikre beslutningsgrundlag og minimere fejlinvestering.
NetværksOmlægning er opbygget af en række delelementer, som tilsammen medfører en sikker og professionel ændring af bestående IT-infrastruktur.
Systemdesignet foretages på et kvalificeret grundlag således at grundlag for senere udvidelser kan identificeres hurtigt og nemt.
Varigheden fra påbegyndelse til afslutning af ændringer minimeres for, at tilgodese hurtig værditilvækst.
Netværket efterlades i en veldokumenteret og administrerbar tilstand for, at minimere utilsigtede ekstraomkostninger.

Indhold

NetværksOmlægning indeholder følgende delelementer:

* Etablering af beslutningsgrundlag

*

Konsekvensvurderinger
* Specifikation af ændringer
* Planlægning af udførsel
* Styring af udførsel
* Idriftsætning
* Evaluering

Etablering af beslutningsgrundlag
Der foretages identifikation af de forhold som skal ligge til grund for ændringen af netværket og den forventede værditilvækst. Dette forhold er meget vigtigt, idet dette sikrer, at det efterfølgende grundige designarbejde kan effektiviseres og målrettes.
De indsamlede data valideres for at sikre troværdigheden.

Konsekvensvurderinger
Der gennemføres beregning af konsekvenser på en række vigtige områder gældende for flere løsningsforslag:

* Driftsforhold
* Fremtidssikring
* Risikovurdering
* Økonomi

Konsekvensen og forudsætningerne for netværksændringen gøres dermed kendte således, at overraskelser ikke senere dukker op.

Specifikation af ændringer
Designfasen tager udgangspunkt i en detaljeret dokumentation af de nødvendige ændringer, således at der kan foretages indkøb af komponenter og systemer uden unødvendige ekstrafaciliteter. Dokumentationen er også forudsætningen for den efterfølgende kontrol.

Planlægning af udførsel
Der foretages detaljeret planlægning af hele udførselsfasen for at sikre, at den kommer til at forløbe som tiltænkt. Mange forskellige parter er ofte involveret og "timing" mellem de forskellige arbejdsopgaver er vigtig for at alt går efter planen. Erfaringsmæssigt viser det sig at afvigelser i udførslen koster rigtigt mange ekstra penge.

Styring af udførsel
Ændringerne skal udføres med minimum af gene for den daglige drift. Kontrol og styring efter planen sikrer, at omlægningen foretages hurtigt og effektivt og uden problemer for brugere, kunder og virksomheden. Der skal reageres professionelt og hurtigt, hvis uforudsete problemer opstår.

Idriftsætning
De udførte ændringer på IT-netværket skal sættes i drift på en forsvarlig måde således, at driftspersonalet kan håndtere de daglige opgaver som overvågning af performance og sikkerhed. Ændrede procedurer er derfor planlagte og dokumenterede. Sammen med den udarbejdede og kontrollerede netværksdokumentation udgør dette fundamentet for sikker og stabil drift.

Evaluering
Her foretages videnoverføring til virksomheden som derefter besidder den nødvendige viden for at styre og kontrollere IT-netværket betryggende. Erfaringer og viden om effekten af ændringen i IT-netværket registreres og evalueres for at fastholde formålet med ændringen. Evalueringen er således platformen for eventuelle efterfølgende justeringer.

Vilkår

NetværksOmlægning tilbydes til en fast pris eller med afregning efter timeforbrug.
Der faktureres altid á conto forud i forbindelse med opstart.

 

05/09